Lært i Keglebillard #25
Den hurtige version
Glem alt om at give en langbal en ordentlig en på frakken - spil den i stedet blødt til tempo, så hvid kun lige akkurat ruller igennem keglefeltet og stopper på den anden side. Det føles måske som det rene blasfemi, men det giver en suveræn dobbeltstilling og udviser fuldstændig kontrol.
Du skal dog ramme præcist: Beregn linjen nøje med langbal-systemet (linket i bunden af opslaget), og vær ekstra omhyggelig med sigtet, da det lave tempo kaster hvid en smule mere til siden. Husk også at tilpasse farten efter din effekt: topeffekt skal stødes en kende hårdere, mens spil under midten skal stødes blødere.
Den detaljerede version
I dag skal vi se på et dessin, der nok for nogle vil være halvsvært at forlige sig med. Jeg tror faktisk, vi er ude i noget, der næsten af nogle vil blive anset som det rene blasfemi, men som faktisk kan være en stor taktisk fordel i nogle situationer. Samtidig er selve idéen noget, der også kan bruges i skomar til at få lagt en gang værre skidt til modstanderen. Situationerne, det kan bruges i, er ikke helt de samme, men selve idéen kan nemt overføres - så følg endelig med og modificer det til situationer, der er relevante for jer.
Den ligger der tit
Det, vi skal se på, er faktisk en ganske almindelig langbal, hvor de hvide ligger relativt tæt på hinanden, og hvor den ene af dem samtidig er relativt tæt på keglefeltet. Samtidig skal vi antage, at rød ikke er specielt langt væk, så den er nemmere at kontrollere. Jeg ved godt, at det er mange antagelser, vi skal lave i et dessin, men når man kender til det, vil man faktisk se, at der ligger lignende situationer rimelig tit.
Problemet der ofte opstår
Det, der ofte sker i situationer som denne, er, at folk ser, der er en langbal, hvilket også er rigtigt. Det store problem derimod er, at de fleste tænker, at sådan en langbal da selvfølgelig skal have en ordentlig en på frakken, så den kan løbe et par gange frem og tilbage og forhåbentlig tage nogle kegler på dens passager af midten. Bevares, det giver nogle point ja, men det er ikke altid, man kan få den røde styret til et godt oplæg på næste stød, og samtidig er man heller ikke altid sikker på, hvor den hvide ender henne. Det skal vi altså lige have lavet om på… sååååå… skal vi ikke hellere se, hvordan vi kan skabe os en dobbeltstilling med mulighed for meget store serier i stedet?
Den bløde langbal
Den idé, vi skal bruge for at kunne gøre det, er nemlig, at vi skal ændre vores mindset en smule. Og her kommer det, som mange vil se som det rene blasfemi: Vi skal simpelthen blive vant til tanken om, at en langbal sagtens kan spilles blødt! Når jeg siger blødt, mener jeg ikke, at den skal i kortbanden to gange og stoppe på vej op mod keglerne - jeg mener derimod, at en langbal skal kunne spilles så blødt, at den kun lige akkurat når igennem keglefeltet og stopper på den anden side! Vi kan jo allerede finde ud af at gøre det på en tværbal, så der er intet, der holder os fra også at kunne gøre det på den anden led af bordet! Så lad os se på, hvordan det kan gøres. For det første skal vi lige have en ting klart: Vi skal ramme keglerne, og vi skal ramme præcist. Der er kun den ene chance, når vi skal støde blødt. Men der har jeg tilfældigvis noget, der kan hjælpe!
Illustration af eksempel på den beskrevne bløde langbal. Når man så har sine linjer, beregner man, hvor man skal ramme på kortbanden for at sikre sig, at den bløde langbal kommer første gang. Det er dog vigtigt, at man er meget omhyggelig med sin beregning samt giver sig god tid til at sigte. Da man støder den blødere, vil der være et splitsekunds længere kontakt mellem rød og hvid, når de rammer hinanden, hvilket gør, at hvid kastes en smule mere til siden. Derfor er det vigtigt at være omhyggelig, da en lille fejl hurtigt vil få stor indvirkning på udfaldet.
Men det er ikke det eneste, man skal være opmærksom på. Hvordan rød manipuleres, har også betydning - her tænker jeg specifikt mht. tempo. Om man spiller rød med top- eller bundeffekt, har nemlig også betydning for stødet. Man vil opdage, at hvis man skal spille med topeffekt (medløb) i rød for at få et godt oplæg efterfølgende, så skal man også støde en smule hårdere. Det er, fordi man skal overføre energi nok til rød, sådan at både rød og hvid kan fortsætte deres løb bagefter de har ramt hinanden. Spiller man derimod rød under midten, så den skal ligge mere eller mindre stille, går (næsten) alt energien til hvid, dvs. her vil man skulle støde en smule blødere - det er vigtigt at huske, da det kan have betydning for, hvor hvid lander efter keglefeltet, så det skal også medberegnes! Gøres det rigtigt, er man næsten altid sikret et godt oplæg, endda med muligheder for dobbeltstillinger.
Lad os se på mit eksempel fra videoen og illustrationen. Her har jeg allerede identificeret, at hvis hvid lige akkurat når igennem, så skal jeg have den røde en smule med efterfølgende for at have en god vinkel til næste stød, så jeg efterfølgende kan komme ned på linje igen. Jeg spiller derfor med topeffekt (kl. 12 på ur-analogien), og da jeg ved, jeg spiller med top, så ved jeg også, jeg skal støde en lille smule hårdere end normalt. Når jeg har gjort det, bruger jeg mit langbal-system til at beregne, hvor jeg skal ramme, for at hvid kommer som en langbal første gang. Herefter stiller jeg mig an, udfører stødet og får kegler samt en perfekt stilling. SUCCES!
Se stødet udført her
Mobil-venlig version kan findes ved at TRYKKE HER
En stor risiko - men det kan heldigvis trænes
Så sidder der nok nogen og tænker, om der er nogen risiko ved at spille langbal på den her måde, og ja for satan, det er der! Den største og nok mest åbenlyse er, at hvis man misser den, så får modstanderen et meget godt oplæg. Nogle vil måske også sige, at fejltolerancen er lille, men i værste tilfælde - hvis man støder for hårdt, og hvid løber væk - så vil man stadig have en direktør at spille videre fra, og så skal man bare samle op igen. Nogen vil måske også pege på det med, at pga. det lavere tempo, så har mindre fejl en større effekt, men det er faktisk ikke et problem, for vi har lige nævnt ovenfor, at det kan ske, så det er man selvfølgelig meget opmærksom på!!!
Der kan også være en risiko i selve tempoet på en anden måde, og det er, at man støder for blødt og efterlader en dobbeltstilling, som modstanderen kan lave mange point på. Hvis du tænker på, hvordan jeg mon ved det, så… ja… det er nok sket et par gange eller to, men det er en risiko, man skal leve med, for rammer man den, så har man selv det gode oplæg. HELDIGVIS er ingen af disse risici større, end at det er noget, man kan træne og blive mere sikker på! Det var ugens dessin. Skal vi ikke lige få gjort den bløde langbal til noget, der bliver spillet lidt oftere? Det er nemlig et så lækkert dessin - både når det lykkes for en selv, men også for tilskuerne, der sidder og ser på. Det signalerer man har fuldstændig kontrol over spillet!
Har du spørgsmål, så skriv dem endelig på facebook, linket til opslaget finder du ved, at trykke på facebook knappen nedenfor!! En dag skal der nok være nogen, der siger, at de har fundet deres nye favoritdessin.
Held og lykke og god træning!