Tredjedel systemet til førstegangs tværbal
Så kom tiden endelig til at dele noget, jeg har arbejdet på i et langt stykke tid efterhånden.
Der er efterhånden mange, der har set det system, jeg lavede, og som jeg selv bruger, når jeg skal spille langbal. Der er også kommet mange positive tilkendegivelser fra folk om, at det har hjulpet. Først og fremmest tak for det - jeg er virkelig glad for, at det har kunnet hjælpe!
Når det så er sagt, har jeg alle dage gerne villet konvertere systemet, så det også kunne bruges til en tværbal. For de to baller er ens; den ene spilles bare på langs og den anden på tværs af bordet, så det måtte være muligt. Jeg har længe teaset mit arbejde omkring det til min gode ven, Jimmy Lauridsen. Det var han nu ikke helt vild med, for Jimmy har jo forelsket sig i 3-6-9 systemet. Det er også fedt og meget brugbart, men jeg tvivler altså på, at jeg er den eneste, der ikke vil have alle de tal i hovedet, når jeg spiller billard. Så til dem, der gerne vil have noget i stil med mit langbal-system, har jeg nu et alternativ! Og som en ekstra note: Da jeg viste det til Jimmy den anden dag… blev han altså lidt hyped, selvom han ikke er vild med at indrømme det (jeg har luret dig, Lauridsen!).
Historien bag systemet
Jeg skal dog ikke tage æren for det hele selv, for uden en bestemt person var det her system aldrig blevet til noget. Selve åbenbaringen til systemet fik jeg nemlig af min gode veninde, Cia Lund Nielsen, som faktisk er helt ny i billardverdenen… og nu vi er ved det: Husk det navn, folkens, for hun bliver hamrende god en dag!
Det var en af dagene inden hold-DM ude i Bristol Odense. Jeg stod og trænede, og under træningen kom Cia hen til mig og sagde, at vi lige skulle gennemgå medløbsspidser. Det gjorde vi så, og hun fangede det lynhurtigt. Efterfølgende skulle vi også snakke lidt tværbal, for der var nogle situationer, der drillede lidt af og til. Jeg præsenterede nogle af de kendte standardlinjer, hvorefter vi også så på et par situationer, hvor hvid lå placeret mellem linjerne.
Cia lagde så en bal op og spurgte, hvordan jeg ville ramme den. Dertil svarede jeg, at den passede perfekt, hvis man stod ved diamanten og sigtede dér (hvorefter jeg pegede på stedet). Efterfølgende flyttede hun hvid og stillede samme spørgsmål. Jeg kiggede igen og sagde: “Den passer faktisk også perfekt med denne diamant, og så sigt der” (hvor jeg igen pegede).
Så gik der lige et par sekunder, og så udbrød undertegnede: “TAK!! DU ER FANDME GENIAL!”. For dér så jeg pludselig en stor sammenhæng, som vi efterfølgende stod og efterprøvede, og det virkede! Så uden Cias gode spørgsmål var det her system aldrig blevet til noget. Mange tak!
Hvis du står bag langbanden
Illustration: Her ser du de kendte grundlinjer som du kan se, hvis du står bag langbanden. Del den modsatte langbande op i tredjedele fra midterdiamanten (0). Find den tredjedel, der svarer til tallet på din egen diamant.Fx: Fra diamant 1 sigtes 1/3 ud fra midten, fra diamant 3 sigtes 3/3 (1 diamant) ud. Følg linjerne, og du kan beregne sigtepunktet for midterpinden på en tværbal.
Eksempel 1
Illustration til eksempel 1. I dette eksempel ligger den hvide ikke direkte på en af de kendte linjer. Vi kan dog løse dette ved at lave en midlertidig hjælpelinje. Stil dig midtvejs mellem 2 og 3, og kig på midten mellem dine kendte referencepunkter på modsatte langbande. Vi kan se, at den hvide ligger cirka halvvejs mellem hjælpelinjen og den kendte linje fra punkt 3. Denne tværbal skal derfor sigtes cirka halvvejs mellem hjælpelinjen og punkt 3/3 (diamanten).
Note 1: Det behøver ikke være 100 % præcist - linjerne sigter mod midterkeglen, så der er plads til en lille fejlmargin på begge sider!
Note 2: Bemærk at punktet du sigter efter ligger på linje med diamanterne, er du en af dem der sigter direkte på selve banden, skal du derfor huske at justere dit sigte en lille smule.
Hvis du står ved kortbanden
Illustration: Her ser du de kendte grundlinjer som du kan se, hvis du står ved kortbanden. Del langbanden op i tredjedele fra midterdiamanten (0). Find den tredjedel, der svarer til tallet på din egen diamant. Husk, at efter diamanten med værdien 6, begynder den at tælle fra hver halve diamant. Fx: Hjørnet har værdien 4. Går du en diamant frem, når du til punkt 5 - her sigtes 5/3 ud fra midten. Ud for midterdiamanten er værdien 6, så der sigtes 6/3 ud. En halv diamant længere frem er punkt 7, hvor du sigter 7/3 ud fra midten osv. Følg linjerne, og du kan beregne sigtepunktet for midterpinden på en tværbal.
Eksempel 2:
Illustration til eksempel 2. Ligesom i eksempel 1 ligger den hvide ikke direkte på en af de kendte linjer, og ligesom der løser vi det med en hjælpelinje - denne gang halvvejs mellem 6 og 7. Vi kan se, at den hvide ligger en lille smule til højre for hjælpelinjen (vi antager, at spilleren står ved kortbanden). Denne tværbal skal derfor sigtes lige lidt under hjælpelinjen, dvs. en smule under halvvejs mellem punkt 6/3 og punkt 7/3.
Note 1: Det behøver ikke være 100 % præcist - linjerne sigter mod midterkeglen, så der er plads til en lille fejlmargin på begge sider!
Note 2: Bemærk at punktet du sigter efter ligger på linje med diamanterne, er du en af dem der sigter direkte på selve banden, skal du derfor huske at justere dit sigte en lille smule.
Allerede afprøvet af spillere
Systemet er allerede blevet testet på de første par spillere. Det skete en dag, hvor jeg gav instruktion til Jette Kobber og Jesper Dalstrup, der begge spiller skomar. De ville gerne lære de almindelige grundballer. Vi startede fra bunden med langbal og tværbal. De var begge i forvejen store fans af langbal-systemet, og da jeg så præsenterede tværbal-versionen, blev de glade. Det mindede jo om noget, de kendte. De fangede det begge hurtigt - både til almindelige tværballer, men også til hvis man skulle lave nakkeballer. Det var ret fedt at se!
Afsluttende ord
Jeg håber, at andre også kan få glæde af systemet. Jeg kan personligt godt lide idéen om at bruge de samme metoder i så mange situationer som muligt; det gør det hele mere overskueligt. Systemet er samtidig brugbart på tværs af alle bordtyper og størrelser, og det kan bruges i både klassisk keglebillard, skomar og 5-kegle for den sags skyld.
Jeg håber, der sidder nogen derude, som kan bruge det, så en tværbal ikke længere behøver at blive kaldt en “svær bal”. Det løser i hvert fald problemstillingen med, hvor man skal ramme. Det ændrer dog ikke på den vigtigste forudsætning: At man rent faktisk rammer der, hvor man sigter - men det er jo heldigvis noget, man kan træne sig til!
Held og lykke med det derude, jeg håber, I kan få glæde af det!