System til beregning af 2.-gangs tværbal
Her er et system til 2.-gangs tværbal, som jeg har udviklet i samarbejde med min gode ven Jimmy Lauridsen fra Billardskolen.dk. Det er baseret på et lignende system til, at beregne tværbal ved hjælp af diamanterne.
Grundlinjerne
Illustration: Her ser du de kendte grundlinjer. Fra systemet til 1. gangs tværbal ved vi, at punkterne korresponderer direkte: 1 til 1, 2 til 2, 3 til 3 osv. Du finder altså den tilsvarende værdi på langbanden, som du ønsker at spille 1. gangs tværbal pa. Når det derimod gælder en 2. gangs tværbal, ændrer systemet sig en smule. Her skal tallet ved den bande, du står ved, fordobles for at finde den korresponderende værdi på den langbande, du vil spille i 2. gang tværbal på. Det ser således ud:
3 → 3×2= 6
6 → 6×2 = 12
9 → 9 × 2 = 18
12 → 12 × 2 = 24
Med udgangspunkt i disse værdier har vi tegnet grundlinjerne til at beregne en 2. gangs tværbal. Står man mellem linjerne, kan man stadig bruge de mellemliggende grundtal til at finde den nødvendige linje. Det vigtigste er, at man husker altid at fordoble den korresponderende værdi.
Eksempel 1
Illustration til eksempel 1. I eksempel1 er vi heldige: Den hvide ligger på en af vores kendte grundlinjer, nemlig linjen fra 6 til 12 (efter fordobling til den korresponderende værdi). Vi kan derfor med fordel spille en 2. gangs tværbal, hvor vi bruger 12 som sigtepunkt på langbanden og samtidig giver rød en smule medløb. På den måde åbner vi for enten en direktør (snitbal), langbal, dobbeltspids eller en chance for rødt efterfølgende.
Eksempel 2
Illustration til eksempel 2. I eksempel 2 er vi knap så heldige: Den hvide ligger ikke på nogen af grundlinjerne. Vi kan dog se, at hvis vi bruger udgangspunkt 10 og finder den korresponderende værdi 20 (ved at fordoble), så ligger den hvide tæt på denne linje. Vi kan derfor bruge 20 (diamanten) som sigtepunkt for vores 2. gangs tværbal. Den røde vil vi enten stoppe eller give en smule medløb, så den går i banden og kommer ud på bordet igen længere oppe. På den måde åbner vi for enten en direktør (snitbal), langbal, dobbeltspids eller en chance for rødt efterfølgende.
“No go”-zonen
Hvis man ønsker yderligere infomation om, hvad dessin der kan bruges i “no go”-zonen, kan jeg anbefale at læse Lært i Keglebillard #6 hvor dette emne er belyst!
Udviklingen af systemet
Hvis man er nysgerring og gerne vil se hvordan vi udviklede systemet så kan det ses i følgende video
Originalen varede over en halv time, men jeg har speedet den op til 1.5 minut - ellers var I faldet i søvn halvvejs.