Lært i Keglebillard #6
Som det efterhånden er tradition, skal vi lige have en lille historietime som optakt. Lad os starte med en situation, de fleste nok har stået i…og jeg må nok indrømme, at jeg nok også selv har stået der…et par gange….eller to…eller det mere: Forestil dig, at du kommer til bordet i en kamp og har en tværbal, der ligger ubehageligt langt nede mod kortbanden. Den anden hvide ligger på modsatte halvdel af bordet, og rød ligger enten lige på hvid eller en smule længere nede. Du vurderer hurtigt, at den eneste måde at få rød op mod keglerne på er ved at ramme den på siden mod kortbanden.
En klassisk tværbal.
Du gør dig klar og finder dit sigtepunkt. Du tænker: “Den ligger godt nok langt nede, så jeg må hellere give den en smule skævt mod kortbanden, så jeg er sikker på, at hvid åbner op, når den rammer langbanden… vinklen er jo relativt stor.” Du støder. Du rammer. Din tværbal sidder lige i skabet! Succes! … Tror du. For når rød har ramt kortbanden, bremser den stille op og ligger nu godt plantet nede i hjørnet af bordet. Du har nu enten lagt dig selv sort, eller også står du med en halvumulig langbal eller en svær kvart/medløbskvart fra den ene ende af bordet til den anden. Ikke ligefrem optimalt. Vi har alle prøvet det.
2.-gangs tværbal
Senere i kampen opstår præcis samme situation igen. Men nu er du smart! Du husker, at undertegnede og Jimmy Lauridsen fra Billardskolen.dk har lavet det geniale skema til at beregne en 2. gangs tværbal. Så nu kan du i det mindste få hvid til at ligge i samme side som rød, så du får et lidt nemmere oplæg bagefter. Du beregner så din 2. gangs tværbal, giver den lidt skævt mod kortbanden for god gammel vanes skyld, og sætter den lige i skabet. Point! Men… det samme sker endnu engang med rød, bevares nu er er det lettere at spille langbal eller måske rødt, da hvid og rød er i samme side af bordet, men det er stadig et stort stød. Du står nu og tænker: “Findes der ikke noget, der er smartere, så jeg får et endnu bedre oplæg?” Du husker pludselig, at der i skemaet var en “rød zone”, hvor der stod, at en 2. gangs tværbal ikke gav mening. Du skynder dig hjem, finder opslaget og bladrer febrilsk, indtil du udbryder: “DE TO GENIER HAR SGU DA GLEMT AT FORTÆLLE, HVAD MAN SKAL GØRE I DEN ZONE I STEDET! HVORDAN FANDEN LØSER MAN DEN?!”
Problemet
Det er her, vi er nu. For det er præcis den løsning, jeg vil give jer i dag. Det er nemlig et hamrende lækkert dessin at have i sit repertoire! Men lad os først se på, hvad der får det til at gå så galt med rød i første omgang. Problemet er det skæve, man sætter i rød. I zonen her kan rød ikke nå langbanden først. Den vil altid ramme kortbanden som det første, og her bliver dit normale skæve til “kontraskævt”. Som vi ved fra tidligere opslag, har kontraskævt en bremsende virkning på rød – og det er derfor, den bliver parkeret nede i hjørnet.
Løsningen
Men lad os se på den egentlige løsning, det man faktisk kan kalde den perfekte opsamlingsbal! Vi skal vende situationen på hovedet. Hvis vi tager udgangspunkt i billedet, har vi netop en af de her tværbal situationer, hvor man normalt har en tendens til at spille med venstreskæv.
Illustration af den beskrevne tværbal til opsamling. Men som vi lige har slået fast, vil det bremse rød. I stedet skal du gøre det modsatte, spil den med en smule højreskæv. Samtidig vil vi gerne have rød til at løbe, så du skal samtidig give topeffekt. Hvis vi bruger ur-analogien, svarer det til ca. kl. 1:00 – altså mest top, men med en smule skævt i højre side. Hvis du samtidig går en lille smule tyndere på, for at justere for den afkortende kontra-effekt i hvid på langbanden pga vi nu spiller med højreskævt, så skal du bare se løjer. Hvid går ind i en normal tværbal, som vi forventer. Rød derimod vil søge over mod kortbanden, hvor det højkreskæve nu får den til at åbne op i stedet for at bremse. Rød vil nu ramme første langbande, og løbe på tværs af bordet op mod midten på din side af keglefeltet, hvor den vil mødes med den hvide, du lige har spillet tværbal på. Alt efter mængden af skævt, topeffekt og hvor tykt du går på, vil de enten samles ved siden af keglefeltet eller vil rød trille hele vejen over i langbanden og ned bagved de hvide. Resultatet? En meget stor chance for en direktør og begge hvide samlet ved keglerne. SUCCES!
Se stødet udført her
Mobil-venlig version kan findes ved at TRYKKE HER
Der er dog to risici:
- Det kræver træning at blive komfortabel med at gå tyndt på hvid med en type skæv, man ikke er vant til. Får du ikke kegler, afleverer du noget godt til modstanderen.
- Rød kan til tider komme tæt på midterhullet. Det er en chance, man må tage, for oplægget er simpelthen for godt til at lade være.
Er du altid sikret en direktør tænker du nok? Nej, det kræver god tempokontrol. Men selv hvis du ikke får direktøren hver gang, får du alle hvide samlet på samme halvdel, og der vil næsten altid ligge en ny tværbal klar. Skulle du være helt uheldig, at rød ikke kommer hele vejen rundt så den ligger bagved den/de hvide (rød på siden af keglefeltet), vil de ofte ligge perfekt til den dobbeltspids, vi lærte om for et par uger siden. Der er med andre ord altid noget relativt simpelt at spille bagefter! Det er et dessin, jeg varmt anbefaler at træne med det samme. Det opstår ofte i en kamp, og det er en genial måde at få orden på hver bal.
Et afsluttende tip
Et lille tip til træningen: Stil jer på samme side som kassehullet - så er det nemmere at få rød op, når den uundgåeligt ryger i hullet de første par gange. Tag det fra en, der har prøvet det! Prøv det af - det er et dessin, I bliver glade for. Det er den perfekte opsamlingsbal.
Har du spørgsmål? Skriv dem endelig på facebook, linket til opslaget finder du ved, at trykke på facebook knappen nedenfor! Og lad mig høre, hvis det bliver jeres nye favorit-dessin.
Held og lykke og god træning!