Lært i Keglebillard #11
Som man kan se, er det underhåndsspidser, der skal gennemgås i dag. I modsætning til tidligere er der ikke rigtig nogen historie knyttet til dette dessin; det er snarere en pointe knyttet til det, som man kan lære meget af. Situationen, I skal forestille jer i dag, er ikke helt nem at beskrive (når vi kommer til pointen, vil I se hvorfor), så for lethedens skyld: Kig på illustrationen nedenfor igennem og husk, hvor de hvide og den røde er placeret. Glem stregerne i første omgang - det er selve positionen, I skal have i hovedet. Jeg stod i nøjagtig den samme situation i en af de første træninger, jeg havde, da jeg “rigtig” skulle lære at spille billard… altså sådan seriøst. Det var ikke en position, jeg selv havde spillet mig til; det var en, Jimmy havde lagt på bordet til mig. Han spurgte, hvad jeg ville spille i sådan en situation. Jeg så på den og tænkte: “Det er da en kvart, for den ligger da næsten perfekt i linjen” (mange af grundlinjerne havde han lige vist mig). Jeg vil vædde med, at mange, der læser dette, faktisk også ville spille en kvart på den - det ved jeg, for det ser jeg tit ske, når jeg er ude i klubberne. Men så fik jeg besked på at kigge en ekstra gang og tænke over, hvad der sker med rød. Hvid skal nemlig rammes relativt tykt, så rød bliver svær at få med. Jimmy fortalte mig, at jeg i stedet skulle spille den som en spids, fordi rød så nemmere kan komme med op i den anden ende. Men så sagde manden selvfølgelig også noget helt “mind-blowing”, som er pointen i denne uges korte historie: Det er oftest kun ganske få centimeter - nogle gange millimeter - der afgør et dessinvalg. For eksempel om noget skifter fra en kvart til en spids. Han gjorde derefter noget, som jeg vil anbefale, at man selv gør, inden man stiller sig til at træne denne spids.
Prøv at rykke den røde
Prøv at lægge dessinet op, og inden I spiller spidsen, så prøv at rykke den røde en lille smule både op og ned ad bordet. Jeg vil vædde med, at rød faktisk ikke skal specielt meget længere ned mod kortbanden, før den skifter til en kvart. Det er potentielt kun en bal-bredde, der skal til, før en kvart kan sende rød ind i samme linje, så den løber ned på modsatte halvdel. Og når I er ved det, så prøv efterfølgende at rykke den røde bare en smule længere ned mod kortbanden igen; så vil I indse, at der faktisk igen ikke skal meget til, før det er en tværbal - endda nogle af de tværbals-dessiner, vi allerede har gennemgået. Jeg tror, det vil være en god og ret relevant øvelse for mange. Den illustrerer nemlig hurtigt, hvor lidt der skal til, før et dessinvalg skal ændres, og dermed også, hvorfor det er en god idé lige at kigge en ekstra gang af og til, inden man beslutter sig. Når man begynder at se forskellen på, hvornår det er en spids eller en kvart, kan man begynde at træne underhåndsspidsen, som i sig selv er et relativt simpelt dessin.
En underhåndsspids
Det er en simpel 1.-gangs spids, så man kan med fordel anvende sine kendte linjer derfra. Rød skal spilles under midten med skævt i retning af modsatte halvdel af bordet. Gøres det, vil rød sende hvid ind i 1.-gangs spidsen, mens rød selv går over i langbanden, hvor det skæve hjælper den ned på modsatte halvdel. Herefter vil man have en direktør på den hvide, man lige har spillet 1.-gangs spids på. Og det er faktisk det - der er ikke så meget hokus pokus i det.
Illustration af den beskrevne underhåndsspids. Lad os kort gennemgå mit eksempel på illustrationen, som også er det, der bliver spillet i videolinket. Her spiller jeg, som nævnt ovenfor, den røde under midten med skævt imod modsatte halvdel af bordet. For mig er det højreskævt i bunden. Hvis vi bringer den berømte ur-analogi i spil, så er det cirka der, hvor den lille viser står på kl. 4:00-4:30. Så løber rød over i langbanden og ned på modsatte halvdel, efter jeg har spillet min 1.-gangs spids… SUCCES!
Se stødet udført her
Mobil-venlig version kan findes ved at TRYKKE HER
Det er et dessin, der er godt at kunne, da mange ofte går glip af muligheden for en direktør, fordi de spiller kvarten i stedet. Desuden er denne underhåndsspids nemmere at styre, hvilket er en stor fordel.
Men det kan selvfølgelig stadig gå galt
Men selvom dessinet er relativt simpelt, er der stadig et par ting, man skal holde øje med. For det første kan man i nogle positioner risikere, at rød kommer i nærheden af midterhullet - det sker ikke så tit, men det kan forekomme. Man skal ligeledes støde med et behersket tempo. Ikke nok med at vi gerne vil have den hvide til at stoppe lige præcis på den anden side af keglefeltet til en direktør, så er der også en lille risiko for hjørnehullet med rød, hvis man er uheldig. Stød behersket, så skal den nok stoppe i tide. Man skal også huske at vurdere vinklen og sætte nok skævt i rød; i nogle situationer kan manglende skævt faktisk sende den røde i keglerne, så vær opmærksom på at få nok skævt og træk effekt i.
Det var ugens dessin - et lidt kortere af slagsen. Man skulle næsten tro, der kommer en del 2 i næste uge… Vent, kom jeg til at spoile noget der? Well… maybe! Men i mellemtiden kan man jo træne dette fine og meget brugbare dessin. OG GLEM IKKE ØVELSEN MED AT RYKKE DEN RØDE! Jeg tror, det vil åbne manges øjne for, hvor mange muligheder der egentlig er på et billardbord.
Har du spørgsmål, så skriv dem endelig på facebook, linket til opslaget finder du ved, at trykke på facebook knappen nedenfor!! En dag skal der nok være nogen, der siger, at de har fundet deres nye favoritdessin.
Held og lykke og god træning!