Lært i Keglebillard #8
I denne uge skal vi se på et simpelt rødbals-dessin. Nu sidder nogle nok og tænker: “Åh nej, rødt, det hader jeg at spille”… Ja, det gør jeg også, men vi er nødt til det af og til. Lad os derfor starte ud med et af de mest simple dessiner, vi kan spille rødt med, hvis intet andet er muligt. Ugens dessin er en rigtig “skolebal”, der nok vil stå på en af de første sider, i lærebogen om hvordan man spiller rødt. Personligt var det faktisk det allerførste dessin, jeg overhovedet lærte på et billardbord. Det var min far, der viste det til mig den allerførste dag, jeg fik en kø i hånden. Jeg havde ikke spillet specielt længe, max en halv time, og jeg skal være ærlig: Jeg vidste ikke en disse om, hvad jeg lavede. Jeg skød bare… ja, jeg skød, jeg stødte ikke. Det var noget værre tjubang-billard og faktisk temmelig forfærdeligt at se på. Der skete selvfølgelig det, der naturligt sker i de situationer - hver bal ryger hurtigt mod hver sit hjørne. Det kunne jeg på ingen måde løse, så jeg gjorde det, der syntes mest naturligt: Jeg spillede en langbal på den hvide, der lå længst væk, og håbede på det bedste. Her kom min far hurtigt hen og spurgte, om jeg ikke kunne se, hvad jeg skulle gøre? Det måtte jeg indrømme, at jeg ikke kunne. Jeg vidste jo faktisk slet ikke, hvad jeg lavede. Men så viste han mig det her dessin, som jeg skal til at vise jer nu, og som nogle af jer nok kender i forvejen uden at vide det.
En rigtig skolebal
Vi har en situation, hvor de hvide ligger i hver sin ende af bordet ved den samme langbande, cirka en diamant oppe, og rød ligger nede ved den ene bal. Her går der en naturlig linje på bordet: Den går fra langbanden til den tilstødende kortbande, til modsat langbande og ned i det modsatte hjørne på samme side af bordet. Det er den naturlige 5-bande.
Illustration af den beskrevne rødbal. Tager vi udgangspunkt i illustrationen og videoen, så spilles rød med en smule højreskævt (lige omkring 1 dups bredde) og en ganske lille smule over midten. Hvis vi bruger ur-analogien, svarer det til, der at den lille viser står kl. 02:30. Sigter vi efter, at rød rammer hvid på siden, så den drives ned mod hjørnet (dog uden at ryge i hul), så vil rød automatisk løbe ind i den før beskrevne linje og ende i modsatte hjørne, hvor den anden hvide ligger. Det giver en god chance for at få rødt. Det var faktisk det! Der er ikke flere fancy ting i det dessin. Når man lige får fornemmelsen for det, spiller det nærmest sig selv. Man skal ikke gøre særlig meget, og i nogle vinkler kan man endda helt undgå at spille med skævt og bare lade rød løbe naturligt. For folk, der spiller 3-bande carambole, er det her nærmest deres svar på det, vi i keglebillard kalder en direktør.
Se stødet udført her
Mobil-venlig version kan findes ved at TRYKKE HER
Hvorfor er det smart at spille den sådan tænker du nok. For det første arbejdes den første hvide bal naturligt op mod midten af bordet. Det vil sige, at den kommer væk fra hjørnet, uden at man skal kæmpe for det. Er man heldig at ramme den anden hvide helt rent, vil den blive sendt ind i langbanden og ud som en direktør. Rammer man derimod lidt tyndere (som jeg gør i videoen), vil det samme ske, men oplægget vil her være en tværbal, da hvid skubbes op ad banden og rød søger ud på bordet. Fællesnævneren er dog, at den anden hvide også bliver arbejdet op mod midten. Det er en succes, da vi nu har forvandlet et relativt ubrugeligt oplæg til noget meget brugbart blot ved at spille rødt - og så endda på en skolebal!
Et simpelt dessin
Det bliver dog endnu bedre. På grund af dessinets simpelhed er der ikke de store risici ved at spille det. Spiller du med et fornuftigt tempo, er den eneste risiko faktisk, at rød i sjældne tilfælde kan ryge i midterhullet. Det sker dog sjældent, da rød gerne skal rammer lidt før hullet i de fleste tilfælde (det afhænger dog af, hvor langt oppe bal 3 ligger). Derudover kan man være uheldig, at rød misser den anden hvide, enten fordi den bliver for kort og går indenom, eller for lang og går bagom. Det er der ikke noget at gøre ved - det sker. Men spiller du med et pænt tempo, vil det blot betyde, at rød løber op mod keglerne og tilbage på den modsatte halvdel, hvor der ikke altid ligger noget specielt godt til modstanderen. Der er dog en tredje risiko, og det er nok den værste. Det er, hvis man falder for fristelsen til lige at give rød lidt ekstra fart - “for det kan jo være, vi kan få en tværbal til at komme af nogle gange som backup”. Her skal man stoppe sig selv og sige: “Nej, jeg spiller kun på det ene.” Hvis man giver ekstra fart, bliver den hvide også hurtigere, og så risikerer man, at rød og hvid klapper over ved hullet, og så har man intet. Er man heldig, at de undslipper hinanden, er man næsten sikret, at bal 3 også ryger et stykke væk, så du kun har én bal at spille på i stedet for to… SÅ LAD VÆR MED DET.
Relevant i skomar?
Kan skomar-spillere bruge det? Både og. Jeg forestiller mig ikke, at det er noget, man ofte spiller i skomar, men der er stadig en god pointe at tage med. Nu kender man linjen og ved, at rød går direkte mod keglefeltet, hvis der ikke ligger noget til at stoppe den. Skal man spille noget, hvor rød ryger ind i den linje, skal man derfor enten være meget opmærksom på tempoet eller overveje et andet dessin, da risikoen for skæve vil være der. Det er OGSÅ vigtig viden!
Prøv det af og træn det - det er helt bestemt et dessin, der kan redde jer fra nogle ellers ringe oplæg! Har du spørgsmål? Skriv dem endelig på facebook, linket til opslaget finder du ved, at trykke på facebook knappen nedenfor! Og lad mig høre, hvis I har succes med det..det kunne faktisk være rigtig fedt at høre!
Held og lykke og god træning!