Lært i Keglebillard #7
Ingen historie uden en lille indrømmelse først… Jeg elsker en god show-bal! Jeg snakker ikke om en bal, hvor man bare smækker til dem og håber på det bedste. Jeg snakker om den kontrollerede bal, hvor både rød og hvid får lov at arbejde, og hvor man virkelig kan se, at der er spillet med omtanke. Gør det noget, at der samtidig er store mængder skævt eller top/bund-effekt i? Absolut ikke - det gør det bare endnu mere lækkert, specielt når man samtidig kan kontrollere det! Og så lige endnu en indrømmelse… Faktisk er det her et dessin, jeg ikke selv spiller specielt tit i kamp. Ikke fordi jeg ikke kan - jeg rammer den faktisk de fleste gange, men fordi der er en vis risiko forbundet med det (dem gennemgår vi længere nede). Lige nu spiller jeg den primært, når jeg er foran, og ikke i helt tætte kamp. Men det er et af mine store sommerprojekter; de sidste småfejl skal trænes væk, for det er et fantastisk brugbart og flot dessin, når det spilles rigtigt! Dessinet har jeg som mange andre gode dessiner lært af min gode ven Jimmy Lauridsen. Det var en dag vi spillede, hvor han lagde mærke til, at jeg i nogle situationer spillede med åndssvagt meget skævt, bare fordi jeg synes, det så “helvedes smart” ud (det gør det altså også). Efter vi havde spillet sagde han: “Prøv at se her, nu skal jeg vise dig et dessin, der er så godt, at det nærmest er en show-bal, her får rød virkelig lov at arbejde.” Da han så viste mig det… BAM! Mindblown. Det var mesterligt, og til min overraskelse fangede jeg lynhurtigt, hvordan det skulle gøres. Nu undrer det mig faktisk, at der ikke er flere der spiller det, selv i alle de elitedivisions kampe jeg snart har set på streams og som tilskuer… billard skal jo helst ses live, kan jeg ikke mindes at nogen har brugt det . Så nu skal vi sgu allesammen i gang!
Situationen
Her kommer situationen så, at i skal forestille jer. Den ene hvide (bal 3) ligger på den ene side af keglefeltet. På den anden side, lidt nede ad bordet, ligger rød, og lidt længere nede ligger den anden hvide (bal 2). Rød og bal 2 ligger en smule forskudt, med rød tættest på langbanden. I 99 ud af 100 tilfælde ville folk spille en langbal her. Du tænker sikkert det samme - den ligger jo nærmest lige på linjen! Men du ved også, at man aldrig er helt sikker på, hvad man får bagefter. Det kræver god tempokontrol at få godt oplæg, og er man uheldig, klapper bal 2 med bal 3 så man slet ikke har noget. Nogle ville måske overveje en dobbeltspids, men her er der også en klaprisiko. Hvad nu hvis der var en måde at få et perfekt oplæg på, uden klaprisiko og med forholdsvis nem tempokontrol?
En blød 1.-gangs spids
Løsningen her er en bløde 1.-gangs spids. Nu sidder du nok og tænker: “Kasper, er du rigtig klog?! En blød 1.-gangs spids? Så lægger jeg sku da bare mig selv sort!” Men nej - det er her, rød skal arbejde for os, og den skal arbejde meget.
Illustration af den beskrevne bløde 1.gangs spids til direktør. Hvis vi tager udgangspunkt i illustrationen og videoen, udnytter vi, at rød ligger tæt på langbanden. Tricket er her at spille med meget topeffekt og en smule løbende skævt (højreskævt i dette tilfælde, svarende til kl. 1:00 i vores ur-analogi). så skal du bare se løjer. Den røde sender som forventet hvid ind i en blød 1.-gangs spids og fortsætter ned og rammer langbanden og derefter kortbanden. Her åbner det højreskæve rød lidt op, så den løber på tværs af bordet, og rammer modsatte langbande hvorefter den ruller ned bag bal 3, og har du meget topeffekt i kan du endda få den til at løbe helt ned i kortbanden, således at du vil kunne spille på bal 2 igen. Voila! Du har lige fået en “direktør” ud af en blød 1.-gangs spids. Den kvikke iblandt os har allerede bemærket at, det er præcis samme teknik, som vi brugte til den “perfekte opsamlingsbal” (tværbal) i sidste uge - denne gang er det bare på langs af bordet.
Se stødet udført her
Mobil-venlig version kan findes ved at TRYKKE HER
Men det kommer som nævnt med nogle risici, lad os se på dem. Det kræver et godt veludført stød for at få nok topeffekt i, ellers kan rød klappe med bal 2, hvis rød ikke kan nå helt væk, idet den krydser bal 2’s linje op mod keglefeltet. Der vil også altid være en risiko for, at rød dykker i midterhullet. Det skal man acceptere, da det ikke kan undgås at rød løber i den retning, men et veludført stød mindsker risikoen. I forhold til ens sigte er der risiko, da man skal stå lidt sidelæns/parallelt med langbanden (se fx hvor sidelæns jeg står i videoen). Det kan drille ens normale sigte, fordi køen ikke nødvendigvis er hvor man normalt vil forvente den er, det kan være et problem, specielt når man også spiller med skævt, og sidstnævnte er grunden til, at jeg stadig selv arbejder på at blive 100% tryg ved den. Jeg får mig ikke altid stillet helt i den rigtige linje….. det går nok også lidt for hurtigt af og til, så det er vigtigt man tager sig god tid med sådan et dessin! Det er et dessin, der skal trænes, det er ikke helt nemt, men det er det hele værd! Det ser godt ud, og oplægget er for godt til at lade være. Og så en vigtig pointe, gør ikke som jeg gør i videoen når i træner den - stil jer ved kassehullet i stedet! I får brug for at hente den rød op nogle gange, indtil i lige finder helt ud af den. Så ud og giv den gas! Lad os få flere dessiner som dette ind i kampene, så forsat keglebillard bliver lidt sjovere og mere spektakulært at se på.
Har du spørgsmål? skriv dem endelig på facebook, linket til opslaget finder du ved, at trykke på facebook knappen nedenfor! Og lad mig høre, om det også er blevet dit nye favorit-dessin.
Held og lykke og god træning!