Lært i Keglebillard #12
Som jeg vistnok kom til at tease lidt sidste gang, så er ugens dessin faktisk en opfølger til den underhåndsspids, vi gennemgik i sidste uge. I denne uge bliver det, som der står på illustrationen, en underhåndsspids med et twist. Til at begynde med skal jeg lige sige et par ting kort. For det første: Til jer, der udelukkende spiller skomar, er der en lille sektion specifikt til jer nederst i teksten med lidt ekstra info omkring det her dessin. For det andet: Har man ikke set sidste uges underhåndsspids, så læs også lige den igennem. Og sidder der nogen, som endnu ikke har prøvet den øvelse, jeg beskrev - med at lægge dessinet op og rykke den røde en smule for at se, hvordan dessinet pludselig ændrer sig - så… HVAD VENTER I PÅ? Det bliver meget relevant her.
I dag bliver det utraditionelt, for der er simpelthen ingen sjove historier forbundet med det her dessin. Vi går derfor direkte til situationen, vi skal kigge på. Ligesom i sidste uge vil jeg ikke beskrive den i detaljer, men i stedet henvise til illustrationen nedenfor, da det betyder meget, om man flytter rød bare en eller to centimeter. Det er dog vigtigt at lægge mærke til, at i dette dessin ligger den anden hvide på samme halvdel som den røde og den hvide, vi spiller underhåndsspids med.
Underhåndsspids med et twist
I denne situation kan vi faktisk spille vores underhåndsspids på en anden måde, og nogle vil finde denne model en smule lettere. Vi kan nemlig udnytte, at den anden hvide (bal 3) ligger på samme halvdel af bordet, så vi ikke længere behøver at have den røde med ned i den anden ende, men blot kan lade den løbe på tværs af bordet til en direktør.
Illustration af den beskrevne underhåndsspids. Hvordan gøres det så? Det er faktisk relativt simpelt: Man finder den linje, man kender for en 1.-gangs spids, og bruger den til sit sigte. Herefter spilles rød helt i toppen med en god mængde kontraskævt (i retning af kortbanden). Herefter kræver det bare et blødt og gennemført stød, hvorefter den røde vil løbe over i langbanden og på tværs af bordet (lidt baglæns) over og ramme den anden langbande og ud på bordet til en direktør på bal 3. Der er ikke så meget mere i det - det er et relativt simpelt, men meget brugbart dessin. Lad os kort gennemgå eksemplet fra videoen, som også er afbilledet på illustrationen. Her spiller jeg rød med topeffekt og kontraskævt. I mit tilfælde er det venstreskævt, og skal vi bruge den berømte ur-analogi, svarer det til at ramme rød, hvor den lille viser står på kl. 10:30. Herefter spiller jeg underhåndsspidsen, hvor den røde efterfølgende løber på tværs af bordet til en direktør på bal 3. SUCCES!
Se stødet udført her
Mobil-venlig version kan findes ved at TRYKKE HER
Hvornår skal man bruge hvad?
Hvornår skal man så bruge denne version i forhold til versionen fra sidste uge? Svaret afhænger naturligvis af bal 3’s position. Er den placeret på samme halvdel som de to andre, vil det i de fleste tilfælde være bedst og nemmest at holde rød på samme halvdel. Er bal 3 derimod på den modsatte halvdel, er det naturligvis modellen fra sidste uge, vi skal have fat i, da den bringer rød ned til de to hvide og giver en direktør. Men der er jo også undtagelser. Bare fordi bal 3 er på samme halvdel som de to andre, er det ikke ensbetydende med, at rød skal holdes på samme halvdel - og her kommer øvelsen med at rykke rød en smule ind i billedet igen. Røds position i forhold til bal 2 kan også påvirke, hvad man vælger, og det er ofte ikke meget, der afgør, hvilken løsning der er bedst. Jo tykkere rød skal ramme hvid, jo langsommere bliver rød også, og der kan opstå en situation, hvor rød ikke kan nå væk og vil klappe med hvid, når den kommer rundt i spidsen. I sådan en situation er man tvunget til at bruge modellen fra sidste uge og tage rød med ned i den anden ende. Det betyder omvendt også, at i situationer, hvor rød skal ramme tyndere på hvid, er denne uges model det bedre valg. Det er vigtigt at vurdere vinklen, så jeg siger det igen: Brug øvelsen med at rykke rød en smule og se, hvor hurtigt dessinet ændrer sig!
Ikke meget der kan gå galt
Når det kommer til selve risikoen ved at spille denne model, er det faktisk temmelig risikofrit. Ser vi bort fra klappet, hvis man fejlvurderer vinklen, er der faktisk kun en reel risiko, og det er at brænde og efterlade en dobbeltstilling til modstanderen… MEN jeg ved, at folk, der læser det her, har stor selvtillid og sigter hamrende godt, så det er slet ikke noget problem! Der er også en teoretisk risiko for, at rød ryger i hjørnehullet ved 2. langbandepassage, men det er sjældent. Jeg har aldrig selv set det ske, men det er vel teoretisk muligt - dog slet ikke noget, man skal bekymre sig om.
Til skomarspillerne:
For jer vil jeg næsten gå så langt som at kalde det her dessin for en skolebal. Det er simpelthen en bal, man skal kunne, og den skal sidde på rygraden - endda også mht tempo! Forestiller vi os, at I har situationen fra sidste uge, hvor bal 3 er på den modsatte halvdel, så er denne uges løsning en direkte vej til at lægge noget værre skrammel af et sort oplæg til modstanderen. Konceptet med at holde rød på samme halvdel er det samme, men jeres fokus skal være at spille rød med et tempo, så den ligger skjult bag keglefeltet. Kan den komme helt ned til kortbanden samtidig med, bliver det bare endnu bedre. Så selv hvis man udelukkende spiller skomar, er dette en dessinvariant, man absolut skal kunne!
Det var denne uges dessin. Jeg håber, I er blevet lidt klogere over de sidste par uger omkring de underhåndsspidser; det ville være cool at se flere spillere bruge dem. Og med fare for at gentage mig selv… DET GÆLDER STADIG: GLEM IKKE ØVELSEN MED AT RYKKE DEN RØDE!
Har du spørgsmål, så skriv dem endelig på facebook, linket til opslaget finder du ved, at trykke på facebook knappen nedenfor!! En dag skal der nok være nogen, der siger, at de har fundet deres nye favoritdessin.
Held og lykke og god træning!