Velkommen til SirNorden Billard!
Jeg er ‘Sir’ Kasper Norden, og her dokumenterer jeg min rejse i keglebillard - fra nybegynder til målet om forhåbentlig at nå eliteniveauet en dag.
Mit digitale arkiv
Jeg poster løbende opdateringer, videoer og illustrationer på min Facebook og YouTube. Men som alle ved, har sociale medier det med at lade indhold blive begravet over tid. Gode pointer, diagrammer og viden forsvinder hurtigt i mængden af nye opslag.
Denne side fungerer som mit permanente arkiv. Her samler jeg mine opslag løbende, så de er nemme at finde tilbage til, søge i og lære af – både for min egen skyld og for din.
Viden skal være fri
Jeg er af den faste overbevisning, at viden om billard skal være gratis, nem og frit tilgængelig. Sporten og fællesskabet vokser kun, hvis vi deler vores erfaringer og hjælper hinanden med at blive bedre, i stedet for at holde på de gode tips for os selv.
For at gøre denne vision til virkelighed, har jeg valgt at udgive mine opslag under en Creative Commons-licens. Det er min garanti for, at viden forbliver fri; det giver dig lov til at bruge og dele mit indhold, så længe det sker på de samme præmisser om åbenhed og uden kommercielt formål.
Hvorfor “Open Source” giver mening i billard
I softwareverdenen betyder Open Source, at alle kan se koden, lære af den og forbedre den. Jeg mener, at vi bør gøre det samme med sport.
Følg rejsen her
Her kan du se træningskampe, tips og opslag, der kan hjælpe dig med at blive en bedre billardspiller. Klik dig ind på de forskellige platforme herunder: